Søstercirkel – Kernekraft

Det, der står i vejen for alt lige fra velsignelser til åbenbaringer og mirakler… Er ofte os selv

Citat af Pernille Aalund fra bogen Bønnens kraft

Tro, bevidsthed, intuition, instinkt, kald, indre kompas eller mavefornemmelse, kært barn har mange navne.
For mig har alle ordene ovenfor det til fælles, at de beskriver den følelse i kroppen af at få en personlig besked eller en fornemmelse så stærk, at det ikke er muligt andet end at følge den, eller længes efter at følge den.
Der er gjort mange forgæves forsøg på at forklare denne følelse med videnskabens begrænsede metoder, efterfulgt af en negligering af denne følelse som følelsespladder når det ikke er lykkedes at reducere fornemmelsen til til naturvidenskabelige processer.
Men alle dem jeg kender, inklusive mig selv, der har mærket og handlet på en sådan fornemmelse på et tidspunkt i deres liv, kender indgående den forløsning, frihed og power et sådan skift i ens liv kan frigive.
 

Som mennesker er flest, så rækker vores evne til at se, høre og mærke ofte kun til det, som vi i en hver given situation forventer, og alt andet tager vi afstand fra og mistænkeliggøre.

Men forestil dig alligevel en hverdag, hvor du sætter denne indre fornemmelse stævne. En hverdag, hvor du giver dig hen til denne indre vejviser. Hvor du giver dig hen til den retning på dit liv, som kun du kan finde og som lader dig udfylde dit fulde potentiale i dette liv og i dette nu.

Ville du så ikke lytte mere, mærke mere og holde dit hjerte mere åbent? Ville du ikke være nysgerrig på at udfolde den indre kraft, vi alle sammen rummer?

Med Søstercirklen – Kernekraft åbner vi øjnene, ørerne og hjertet for et bære/væredygtigt liv med vores indre visdom som vejviser. 

Vi mødes over fem dage, der lader os starter vores weekender dybt i vores kernekraft

  • Gennem tre månecyklusser.
  • I en sluttet ring af kvinder der ønsker at mærke mere.
  • I en cirkel af kvinder der ønsker at læne sig ind i den fælles kraft og ind i deres eget mod.
  • Omkring bålet
  • I stilhed, i refleksion, i sang og i bevægelse.

Med højt til himmelloftet og med moderjord som vores anker drømmer vi stort og højt, og lader den kernekraft der lever i vores krop slå rødder, rette sig ud mod lyset og briste åbent.

Detaljer, datoer og investering for Søstercirkel Kernekraft 2022

Datoer: Vi mødes fem dage kl. 15.00 – 20.00 på følgende dage 

8.4, 29.4, 6.5, 25.5 (onsdag) og 17.6

Sted: Mindelundsskoven ved Seden og ved Seden Strandby, Odense NØ

Forplejning: Der vil være mulighed for at forsyne sig selv med te og snacks i løbet af vores timer sammen, og der er indlagt en lille pause under hver cirklen, hvor du kan nyde vegetarisk mad tilberedt over bålet under trækronerne. 

Medbring; notesbog, pen og tøj til bevægelse og til vejret når vi er ude i skoven. Andet vil oplyses efter tilmelding og inden hver cirkel.

Pladser: Der er plads til maks. 10 kvinder.

Din investering: 2200 kr. For forløbet over 5 mødegange. Beløbet kan betales i tre rater. 

Tilmelding: Du sikrer din plads ved at sende mig en mail via kontakt@doulafordig.dk med dine kontaktoplysninger, og overføre beløbet til mobilepay 50587188 med teksten: Søstercirkel Naturkraft

Hver sikker på dit ‘ja’ til dig selv, til mig og til dine søstre inden du tilmelder dig. Beløbet refunderes ikke, hvis du bliver forhindret, men du kan tilbyde pladsen til en anden, hvis du giver besked herom.