Informeret valg – Informeret samtykke
Hvis du er, eller har været gravid har du helt sikkert (forhåbentlig) hørt udtrykket informeret samtykke. Men hvad dækker det egentlig over? Det er faktisk ikke så ligetil i et samfund hvor meget anskues sort/hvidt, og jeg oplever at kvinderne og familierne (og fagpersoner) har svært ved at stille skarp på hvad det indebærer og hvor vigtigt det er.
Som doula er en af mine vigtigste opgaver at møde hver enkelt kvinde og par præcis der hvor de er, i graviditeten, fødslen, barslen og i forældreskabet.
Men det er ikke er mit mål at informere tilfældigt om alle tænkelige tilbud, situationer og muligheder man kan blive stillet overfor efter man har fået udleveret sin gule vandrejournalskonvolut eller man sidder med sit nyfødte barn i hænderne. Mit mål er at informere målrettet til den enkelte kvinde og den enkelte familie ud fra deres tanker og livssituation. Men vigtigst af alt er det at informere objektivt, fagligt og på en letforståelig måde.
Informeret samtykke lyder flot, men hvis man tænker nærmere over ordlyden, er konceptet heri at, når du er informeret, forventes det at du giver dit samtykke til den pågældende behandling eller tilbud.
Det er desværre en udbredt tendens at retorikken i svangreomsorgen omkring scanninger, overvågning, indgreb og behandling er farvet af at man som gravid får netop så meget information der skal til for at den gravide følger de offentlige anbefalinger. ‘Patienten har givet informeret samtykke’ er også en hyppigt anvendt formulering i journaler fra fødslen, men hvor mange fødende eller nybagte mødre er i en tilstand hvor de kan formulere relevante spørgsmål, overskue deres muligheder og derfra give et reelt informeret samtykke?
I konceptet om Informeret samtykke, ligger det implicit at for hver enkelt indgreb der bliver foreslået, har du som gravid, som fødende, som menneske ret til blive oplyst om.
- Hvad der bliver anbefalet i den givne situation, på et let forståeligt sprog og på et tidspunkt hvor du er i stand til at forstå og reflektere over anbefalingen.
- Hvorfor det bliver anbefalet?
- Alle potentielle problemer og bivirkninger ved at følge anbefalingen.
- Alternative måder at løse den pågældende problemstilling, alle fordele og ulemper ved alle alternative tilgange, inklusive et tilbud om at afvente og se (altså ingen indgreb, men tid).
Det er en selvfølge at hvis der opstår en nødsituation kan tiden til ordentlig information være begrænset. Men det opstår heldigvis sjældent og vil aldrig inkludere førstevalg af fødested, nakkefoldsscanning, misdannelsesscanning, igangsættelse, bristning af fosterhinder, ve-drop, sugekop, episiotomi, og kejsersnit pga. manglende fremgang, afnavling, livmodersammentrækkende medicin efter fødslen (syntocinon), K-vitamin til baby, børneundersøgelse, hælprøve, hørescreening… Listen er lang.
Hvor mange af de nybagte mødre jeg møder, tror I, føler at de har fået mulighed for et informeret valg om deres behandling for dem og deres baby? Fik du?
Under en graviditet vil man kunne komme ud for at høre sætninger som ”du må godt…” og ”Du må ikke…”. Igennem en ni måneder lang graviditet med denne ordlyd, kan det i den sidste sårbare tid af graviditeten og under selve fødslen være svært at sætte sig imod personalets autoritet, og stille spørgsmålstegn ved, om det nu også er det rigtige valg for én selv, og måske sige – giv mig lige lidt tid!
Formaninger som ’Du skal have en sikkerhedsscanning hvis du går over tid’ eller ’du må ikke føde hjemme, hvis du går over tid’ eller ’Du skal have CTG på under hele fødslen’ giver ikke udtryk for at det er anbefalinger og tilbud der er tale om, og at du som den gravide har den endegyldige stemme til at vælge hvad der er det rigtige for dig og din baby.
Trusler om spædbarnsdød og komplikationer giver heller ikke mulighed for at træffe velinformerede samtykke, da vores beslutninger i disse tilfælde er styret af risikotænkning og frygt.
Men hvordan skal man som almindelig borger kunne sortere i rigtig og forkert, uden en bred medicinsk forståelse og uden at bruge uendelige mange timer på at blive opdateret på den forskning der foreligger på området?
Jeg oplever mange gravide der beretter om oplevelser af at de bare har fået besked på hvad der skal gøres hvor og hvornår, og så skal de bare følge trop. En mor fortalte endda at hendes valgte fødested ringede efter en almindelig undersøgelse om formiddagen og spurgte hvor hun blev af, da de stod og ventede på hende til igangsættelse om eftermiddagen.
Der kræver det ualmindelig meget koldt vand i blodet, som højgravid, ikke at blive bekymret og haste afsted til igangsættelse.
Jeg oplever også en stigende tendens til at fødselslæger og jordemødre i det offentlige vælger ordvalget ’det kan vi ikke tage ansvar for’. Men det har måske heller aldrig været meningen.
Det er os som kvinder der SKAL tage ansvar for vores graviditet, fødsel og barn. Hvis noget går galt, står vi selv med ansvaret uanset om vi fulgte de officielle anbefalinger eller ej! Så derfor har vi krav på ordentlig og uvildig information. Vi har krav på at blive anerkendt for den unikke viden om vores krop og vores baby, som kun vi bisidder. Vi har krav på tid til at mærke efter.
Men så kan man jo godt tænke, hvad kan jeg egentlig selv gøre?
Mine bedste råd vil være at:
Stille krav til den information der bliver givet omkring hver enkelt indgreb der bliver anbefalet.
Du har altid lov til at bede om mere tid og mulighed for at snakke omkring dine overvejelser med dine pårørende alene eller med en anden fagperson.
Vælg omsorgsgivere, der taler til dig med anerkendelse og forståelse. Hvis du oplever at sproget tyder på manglende respekt for dine tanker og ønsker under graviditeten, kan du være ret sikker på, at samme type sprog vil blive brugt under fødslen. Bed om en anden jordemoder, eller find en doula til at sikre dig en god tone under din fødsel.
Jeg har samlet en liste af gode spørgsmål at stille og svar at give til din svangeromsorg i det offentlige, som sikrer et informeret valg for jer og jeres baby
- Hvorfor tilbyder I denne behandling og hvad indebærer den, gerne i detaljer?
- Hvilke fordele og ulemper er der forbundet med denne behandling?
- Hvilke alternativer har jeg, og hvilke fordele og ulemper er der forbundet med dem?
- Hvilke fordele og ulemper er der ved at afvente og give tid?
- Hvor kan jeg finde mere information?
- Kan du vise mig den forskning eller henvise til de data der understøtter, den behandling du anbefaler?
- Jeg er ikke tryg ved den anbefalede procedure.
- Jeg er ikke klar til at træffe et informeret valg endnu.
- Jeg ønsker en anden fagpersons vurdering af den anbefalede behandling.
- Jeg hører hvad du siger, jeg er ikke enig, jeg vælger at…
Tag ansvar. Stil krav. Forlang at få den information du skal bruge til at træffe det rigtige valg for dig. Som en af mine kollegaer så fint udtrykte det en gang: ’Du kan ikke have en moders styrke, hvis du bliver behandlet som et barn!
