Hvad er en Doula?​

 

Doula ikke er en beskyttet titel, såsom fysioterapeut eller jordemoder. Derfor kan definitionen af en doula, og det den enkelte doula tilbyder varierer bredt. Ordet doula, er af græsk oprindelse og blev anvendt første gang i 1973 i bogen ‘The Tender gift’ skrevet af den medicinsk antropolog og forgangskvinde inden for amning og ikke-medicinsk fødselshjælp, Dana Raphael.

 

En doula kan sidestilles med det man tidligere kendte som fødekoner.

Kvinder i vores nære miljø, som blev hidkaldt når en fødsel var forestående og hvis fornemmeste opgave var at give omsorg, støtte, nærhed og tryghed for den kommende mor under fødslen og i den første barselstid.

 

’Den vigtigste og bedst dokumenterede naturlige smertebehandling er tilstedeværelsen af en professionel person, en doula. Metaanalyser viser, at tilstedeværelsen af en doula medfører kortere fødselsforløb, mindre behov for smertelindring og færre indgreb i fødslerne. (Ugeskrift for læger, april 2005)

 

 

For mig er en doula en garanti for tid til dig, tryghed og omsorg.

Som doula ser jeg mig selv som et vidne. Et vidne, der holder rum for dig i den livsfase du står i.

Jeg ønsker at alle kvinder skal have et kærligt vidne, der ser og hører dem uden at dømme.
Et vidne der kan sætte lys på dit unikke og smukke potentiale og åbne for nye perspektiver på din frygt og bekymring.

Med et kærligt vidne, der ubetinget holder os i kærlig og anerkendelse, kan vi som kvinder stå stærkt og intuitivt i os selv. Derfra kan vi træffe beslutninger der bringer os hjem i vores kerne. Derfra kan vi gro dybe rødder og stå med med åbent hjerte i vores indre og ydre verden.

I gennem de fem år jeg har været doula, har dette været min vision. Igennem de fem år jeg har været doula har jeg vidnet mange smukke, fantastiske og stærke kvinder og familiers vej til deres kerne.
I fem år. Det er altså virkelig stort, rørende og fantastisk.

Hvert menneske har brug for noget forskelligt af et vidne, på et hvert givent tidspunkt. Og derfor kan det være svært at finde enkle ord for hvad det er jeg som doula giver. Jeg plejer selv at sige at jeg er en kamæleon, der bruger min stærke intuition til at tilpasse det behov der er i et hvert givent tidspunkt er mest brug for, for at det menneske jeg vidner kan være tryg, holdt og føle sig elsket.