Søstercirkel – Det feminine forår
‘Græsset er grønnere der hvor du vander det‘
Ukendt kilde
Det feminine forår – en invitation til samling af kvinder der ønsker at træde blidt, næret og holdt i overgangen mellem vinter og forår.
Søstercirklen er for alle kvinder, der ønsker at nære deres egen energi, stå i deres feminine kraft og ære naturen omkring os og inden i os.
Søstercirklen er nærende og inspirerende samvær og leg med åbne og kærlige kvinder.
Igennem foråret vil vi mødes i cirkel 5 onsdage, hvor jeg inviterer til egenomsorg, forbindelse med vores cykliske natur og sunde relationer med andre kvinder.
Som altid når jeg holder cirkler, så er ’Kvindeliv’ det overordnede omdrejningspunktet for vores samvær. Det evigt foranderlige kvindeliv med alt dets potentiale og alle dets skyggesider.
Med kvindecirklen, Det feminine forår, er det min intention først og fremmest at nære os selv i overgangen mellem vinter og forår. Vi samles om at åbne op for:
- et trygt, nærende og tillidsfuldt helle hvor selvkærlighed og egenomsorg er i centrum
- at mødes til et fællesskab hvor vi kan dukke op som vi er – uden forbehold
- at skabe forbindelse til vores krop og mærke ind i en den cykliske natur og kraft som bor i alle kvinder
- at styrke os selv som kvinder ved at blive bevidst om hvor vi ønsker at give vores energi og opmærksom i vores liv.
- at være vidne for andre kvinder, og for selv at blive holdt, anerkendt og hørt
Gennem vores fem søstercirkler dykker vi ned i vores egen historie, i elementerne, naturen og vores cykliske liv. Vi planter frø og sætter intentioner for det vi ønsker af forandring i vores indre og ydre liv, og vi øver os i at vælge og gå med hjertet forrest.
Detaljer, datoer og investering for Det Feminine forår 2022
Datoer: Vi mødes onsdage kl. 16.30 – 20.00 på følgende dage
9.3, 23.3, 6.4, 20.4 og 4.5
Sted: Mindelundsvej 56, 5240 Odense NØ og i Mindelundsskoven.
Forplejning: Der vil være rig mulighed for at forsyne sig selv med te og snacks i løbet af vores timer sammen, og der er indlagt pause til at spise medbragt madpakke.
Medbring; notesbog, pen og tøj til bevægelse og til vejret når vi er ude i skoven. Andet vil oplyses efter tilmelding og inden hver cirkel.
Pladser: Der er plads til maks. 10 kvinder.
Din investering: 1800 kr. For forløbet over 5 mødegange. Beløbet kan betales i tre rater.
Tilmelding: Du sikrer din plads ved at sende mig en mail via kontakt@doulafordig.dk med dine kontaktoplysninger, og overføre beløbet til mobilepay 50587188 med teksten: Det feminine forår
Hver sikker på dit ‘ja’ til dig selv, til mig og til dine søstre inden du tilmelder dig. Beløbet refunderes ikke, hvis du bliver forhindret, men du kan tilbyde pladsen til en anden, hvis du giver besked herom.