Doula for dig – Mette Marie Relster
Min mission
Jeg har ingen agenda, om hvordan man skal eller bør vælge når det kommer til graviditet, fødsel, barsel eller kvindeliv. Men jeg har en stor tiltro til kvinders grundlæggende evne til at mærke præcis hvad der er rigtigt for dem, deres barn og deres familie, hvis de bliver mødt med omsorg, kærlighed, respekt, tid, tålmodighed og tillid til dem og deres krop.
Vi bærer vores graviditet, fødsel og forældreskab med os hele livet igennem – både i sind og krop.
Derfor er det så utrolig vigtigt at hvert enkelt barn, kvinde og familie, får skabt minder der rummer en oplevelse af omsorg, styrke, og kærlighed.
Jeg ser det som et stort privilegium at være med til at støtte Jer, som kommende forældre, til en god og tryg fødselsoplevelse og en god start på forældreskabet. Jeg mener, at der kan være ligeså mange måder at få gode fødselsoplevelser på som der er fødende kvinder
Høj faglighed, stor professionalisme og klar etik
Alle familier og fagfolk der møder mig kan være sikker på, at de vil modtage den højeste standard af professionalisme og stort fokus på etik. Som doula arbejder jeg ud fra DONAs standard for praksis og DONAs etiske retningslinjer (Standarderne for praksis og de etiske retningslinjer kan læses her, og udleveres til alle klienter ved opstart af samarbejde)
Jeg er desuden medstifter og næstforkvinde i Dansk Doula Forening, som blev oprettet i februar 2020. I Dansk Doula Forening arbejder vi på at historien og udbredelsen af doulaers profession i Danmark bliver en positiv én.
Erfaring og kompetencer (opdateret jan 2020)
- Hjemmefødsler og hospitalsfødsler
- Overflytning fra hjemmefødsel til hospital
- Førstegangsfødende og flergangsfødende
- Solomødre og par
- Tidligere traumatisk fødsel
- Vaginal fødsel efter mavefødsel/kejsersnit
- Mavefødsel/kejsersnit
- Fødselsangst
- Ny graviditet og fødsel efter at have mistet et barn tidligt eller sent i graviditeten
- Fødsel med vaginisme og/eller vulvodyni
- Tidligere mislykkedes ammeforløb
- Graviditetsrelaterede lidelser, herunder graviditets-betinget diabetes, Gruppe B streptokokker i gravditeten, leverbetinget graviditetskløe og svangerskabsforgiftning
- Graviditet og kroniske lidelser, herunder gigt, sclerose og angst
- Fertilitetsfremmende forløb og behandling
- Graviditet og fødsel efter fertilitetsforløb
Udvalgte uddannelser og kurser
- Medicine Keepers ved Carina Lyall. Bisserup Aug. 2020 – Juni 2021
- Wombspace Workshop 1 & 2 v/ Mizan Therapy – Traditional reproduktive healing. Dec 2019
- Bækken – med fokus på graviditet og fødsel. Hands-on workshop v/ osteropat Marlon Dos Santos Buriti Santos Institute of Manual Medicin. Faaborg, Okt. 2019.
- Earth Medicine ved Carina Lyall. Et år med naturen. Et årsforløb. Bisserup Sep. 2018 – Aug 2020
- Skab Magiske Kvindecirkler ved Carina Lyall. Tre-dages workshop. Bisserup. Sep. 2018
- Ibu Robin LIm og Debra Pascali-Bonaro, Tre-dages workshop. KBH. Juni 2019
- DONA international certifikation 2017 – forventet afslutning ultimo 2019
- Birth from babys perspective. v/Matthew Appleton. Tre-dages workshop, KBH. Juni 2018
- Embryo in Motion – The Embryo in us. v/Jaap van der Wal. Fire-dags workshop, Them. Marts 2018
- Spinning Babies® Integration. v/Gail Tully & Jennifer Walker. En-dags workshop, Amsterdam. Februar 2018
- Lactation Management for Doula. v/Lactation Education Resources. Januar 2018
- From Womb to World, the Journey that Shapes our Life. v/Anna Verwaal. Tre-dages workshop, KBH. November 2017
- Psoas during pregnancy, birth and postpartum. v/Liz Koch. Tre-dages workshop, KBH. Oktober 2017.
- Holistisk fødselshjælper. v/Jordemoder Sophia Puck. To-dages workshop, Odense. September 2017
- Spinning babies®. v/Jennifer Walker. En-dags workshop, Lago D’Ortra, Italien. Juli 2017
- DONA Approved Birth Doula Retreat. v/Debra Pascali-Bonaro. Tre-dages workshop/ Lago D’Ortra, Italien. Juli 2017
- Bring love and joy to Childbirth. v/Debra Pascali-Bonaro. Tre-dages workshop/ KBH. Maj 2017
- Ammerådgiver Forældre og Fødsel, Januar 2017
- Diplomeret Doula, Doula Support. Marts 2016
- Cand. Scient i Biomedicin 2013
Min personlige historie og uddannelse
Jeg er kvinde, mor, kone, datter, søster, cand scient. i biomedicin, doula og ammerådgiver. Alle mine roller og erfaringer, er alt sammen med til at forme den støtte og vejledning, jeg tilbyder.
Jeg er personligt stor fortaler for trygge og fysiologiske fødsler. Jeg er super sensitiv og på mærkerne, når jeg befinder mig i en situation, som jeg ikke selv har kontrol over og derfor var en hjemmefødsel det oplagte valg allerede i min spæde graviditet.
Tanken om at føde i trygge og genkendelige rammer, med ro, dæmpet belysning og lyd, og genkendelige og tålmodige mennesker, fyldte mig med ro og troen på, at jeg ville få en god fødsel.
Jeg kan i dag, stadig genkalde den ro, tryghed og styrke jeg følte under store dele af fødslen. Med en voksende viden indenfor fødelandet i de følgende år har min fødselsoplevelse ændret sig. Det vil jeg gerne fortælle mere om på et senere tidspunkt, men netop den oplevelse at viden og erfaring kunne have klædt min mand og jeg endnu bedre på til vores datters fødsel, er jeg bevidst om i min kontakt med kvinder og familier der træder ind i fødelandet.
Jeg er uddannet doula i Danmark og er ved at afslutte min internationale doula certificering ved den anerkendte doula organisation, DONA. Men jeg anser mig selv som autodidakt doula. Jeg har, med mine kompetencer som cand. scient og en enorm passion og iver, fordybet mig i den kvindelige natur, visdom og kraft, i den fysiologiske og psykologiske transformation rejsen gennem fødelandet er, og i den visdom og bevidsthed som vores børn bringer med til denne verden og hvorledes tiden før og efter fødslen påvirker deres liv.
Jeg har opsøgt og lært fra nogle af verdens mest anerkendte fagfolk i mit fag og lærer fortsat af alle de børn, kvinder, familier, jordemødre og fødselslæger som jeg møder på min vej.
Udover min passion for graviditet og fødsel, brænder mit hjerte for gode, glædesfyldte ammeforløb uanset varigheden heraf. Jeg er uddannet ammerådgiver ved Foreningen Forældre og Fødsel, og har gennemført ’Lactation Management for Doula’ udbudt af Lactation Education Resources. Jeg er konstant opsøgende på ny viden og bruger mange timer hver uge på at hjælpe familier til en god start på amningen eller yde støtte og vejledning til at overkomme ammeudfordringer og afslutte ammeforløb.