Rødder og Vinger – Næring til krop og sind

Kære kvinde

Denne stund er tid og omsorg for dig, og alle de kvinder du er.

  • føler du dig træt og energiforladt i hverdagen
  • har du brug for at mærke vigtigheden af at stå stærkt i din krop og i dit sind med alle de følelser og tanker du har
  • ​føler du dig tit overvældet eller overstimuleret i din hverdag
  • står du overfor eller midt i en stor livsændring, og føler du dig usikker på benene og på hvad der venter dig på den anden side
  • ​har du brug for at finde tilbage til dig selv
  • bærer du rundt på tidligere oplevelser eller trauma som påvirker dit liv

Jeg tilbyder et trygt og varmt rum for dig, hvor du igennem tre timer bliver æret og draget omsorg for. Et pusterum i dit liv, hvor din energi bliver samlet i dig. Hvor du får mulighed for at mærke din krop og slå rødder i din styrke og kvindelighed. En stund hvor du kan fordybe dig i dit hjertes vej og drage herfra let og med nye indsigter i dig selv og dit liv.

Tre timer hvor dit velvære og din energi som kvinde eller som mor er i centrum, i et trygt og kærligt rum som jeg holder for dig med stor glæde.

Pris 2595,- kr. for tre timers forkælelse.​

 

 

Bestil en tid til dig selv, eller til en kvinde du elsker ved at sende mig en mail på

kontakt@doulafordig.dk

 

Det får du

Igennem de tre timer vil jeg holde rum for dig som kvinde både fysisk og sjæleligt. Rum for kærlig omsorg, rum for tale og reflektion og rum for stilhed og fordybelse. Alt sammen med det formål, at du skal mærke vigtigheden af at stå stærkt i dine rødder og let i dit sind, med alle de følelser og tanker du har.

Du kommer hjem til mit doularum, og jeg har sat god tid af til, at vi over en kop varm gudindedrik og gode økologiske godter, kan snakke om de ting som rør sig hos dig, netop der hvor du er i din graviditet, dit moderskab eller dit liv.
Jeg lytter til konkrete og ukonkrete bekymringer og overvejelser du har, og kan dele mine erfaringer, mens du nyder et beroligende fodbad med naturlige og økologiske olier og urter, der nærer dit sind. Herefter får du en blid og styrkende fodmassage med lækre økologiske olier.
Efter fodbadet får du bløde varme strømper på, og bliver holdt i mine rebozo’er gennem én hel times afspændende rebozomassage af hele kroppen eller en nærende rebozosvøbning, afhængig af det som vi sammen finder frem til, vil være mest givende for dig på dette tidspunkt i dit liv.
En rebozomassage er en blid og vuggende massage, hvor jeg ved brug af flere tørklæder afspænder din krop indefra og ud. ​
​En rebozosvøbning er en ceremoniel massage, hvor jeg med brug af mine rebozoer og hænder blidt vil samle din krop og ‘lukke’ din egen energi omkring dig. Dette giver en følelse af stor omsorg og vil lade dig opnå en stor indre ro, forløsning og dyb afslapning. 

Efter massagen sætter vi os sammen igen og taler om det du har oplevet, og det jeg har mærket, og vi siger et kærligt på gensyn til hinanden.

Jeg glæder mig til at holde rum for dig, og ære dig for alt det du er.